Casual games er lig med vækst
I artiklen Digitale distreaktioner fra d. 20. januar 2012, sætter i Berlingske fokus på den særlige spilkategori casual games. Artiklen fokuserer på brug af smartphones og underholdende applikationer, men også på danske spiludvikleres muligheder i dette marked.
Rasende populære casual games
»Det var først, da Steve Jobs lancerede det her mirakel iPhone, at casual games for alvor kom på radaren. Apps eller applikationer er nemlig helt grundlæggende casual, altså utroligt let tilgængelige, og derfor kan man ikke forestille sig et mere oplagt sted end Apples appstore til casual games« forklarer ph. d. i computerspil fra IT Universitetet i København, Jonas Heide Smith, der tidligere har analyseret sig frem til, hvorfor Angry Birds er så rasende populært
Danske spiludviklere er godt med, når det kommer til iPhonespil, læs for eksempel Politikens anmeldelse af danske casual games.
Mobilspil er leg
Casual games' succes er allestedsnærværende og ifølge Miguel Sicart, leder af spiluddannelsen på IT Universitetet i København er der ved at ske en ændring i vores kultur:
»Casual gaming bygger videre på vores naturlige lyst til at lege: Lige fra at lægge en gammeldags kabale til den hoppebold, jeg kaster med, når jeg tager fem minutters pause fra skærmen. I dag er det bare mere og mere mobilspillene, vi bruger.«
Og mobilspillene bliver solgt. Som dagbladet Information skrev, var det mest solgte mobilcomputerspil i den danske Appstore i november 2011 Hugo fra ’Eleva2ren’. De ukendte spiludviklere er under pres fra store spillere og kendte brands.
Apps og onlinespil har genoplivet den danske spilbranche
Hvis vi kaster et blik på de tørre tal, så taler de små pausespil deres helt tydelige sprog: Vækst.
Det forklarer Jan Neiiendam, projektdirektør i Computerspilzonen, som støttet af Erhvervs og Vækstministeriet og Vækstforum Hovedstaden har til formål at understøtte de danske spiludviklere.
»Apps og onlinespil har i høj grad genoplivet den danske spilbranche -vækstraterne ligger omkring 20 procent om året. i Danmark har vi svært ved at skaffe penge til de store produktioner til for eksempel konsoller, men til gengæld er vi kreative og har gode idéer. Og med app-og mobilspil koster det netop langt mindre at udvikle et spil, hvis man først har den gode idé.«
Et eksempel på denne udvikling er Glen Nielsen, der på få måneder fik international succes med sit lille iPhone-spil ' Axe in Face'. Indenfor et år solgte han over 80.000 eksemplarer af det lille danske spil til en dollar stykket til iPhone - en indtjening på lidt over 300.000, efter at Apple har taget sin del.
Apps og onlinespil har i høj grad genoplivet den danske spilbranche -vækstraterne ligger omkring 20 procent om året.


