Jo flere der arbejder sammen om udviklingen af et spil, jo vigtigere er det af have kontrakter på plads.

Kontrakter sikrer virksomhedens økonomi

Skrevet af kirstine

Growing Games. Markedsadgang: Salg og kontrakter. Kontakt en advokat fra starten, så er du sikker på at få den rigtige vejledning og de rigtige kontrakter - ellers kan du risikere at det bliver rigtig dyrt i sidste ende. Så klart var budskabet fra Kim G. Hansen fra Integra Advokater, der satte rammen for dagen. 

"Kontrakter er nødvendige og kan være med til at sikre virksomhedens økonomiske grundlag - for eksempel i en salgssituation. Kontrakter er essentielle hvad enten hele virksomheden skal sælges til tredjepart eller at én af to partnere forlader virksomheden" sagde Kim Hansen blandt andet.

Relevante standardkontrakter

Advokat Kim G. Hansen fra Integra holdt dagens første oplæg, hvor han gennemgik 10 yderst relevante standardkontrakter, koblet med en række konkrete eksempler på hvor galt det kan gå. Integra er specialiserede i tech, it og start-up-virksomheder og har bred erfaring med væsentlige forhold omkring kontrakter og markedsadgang for spilvirksomheder.

Rekordstor tilslutning til Growing Games

Over 30 personer med tilknytning til spilbranchen, repræsenterede 20 danske spilvirksomheder og hermed blev der sat ny rekord for deltagelse i Growing Games. Temaet var Markedsadgang: Salg og kontrakter, og udover oplæg fik deltagerne mulighed for at dele egne erfaringer og få konkret sparring fra eksperter og mere erfarne spiludviklere.

Microsoft - nu med netværksprogram

Growing Games blev afholdt hos Microsoft i Hellerup, og dagen startede med præsentation af BizSpark - virksomhedens netværks-program. BigBiteGames og Pixel Pandemic er blandt de spiludviklere der har været gennem programmet, som blandt andet tilbyder software-licenser fra Microsoft til rådighed i tre år.

Minispringboard med Miniklub

Søren Ammundsen fra Miniklub stillede op til 'mini-springboard', faciliteret af Nick Hawtin fra Connect Denmark. I panelet sad Rune Malmskov Dittmer fra PressPlay, Dino Patti fra PlayDead/Limbo, Anette Nørgaard fra Microsoft og Kim Hansen fra Integra.

Søren Ammundsen præsenterede sig selv - han er blandt andet tidligere COO og stifter af Watagame, med bred erfaring indenfor online kreativitet - og herefter produktet og  forretningplanen. Han kunne blandt andet fortælle at Miniklub allerede er etableret  i Danmark, Norge, Sverige og Holland - med potentiale på det amerikanske marked.

Vis din kærlighed til produktet

Efter dette investeringspitch til panelet blev der stillet spørgsmål og givet gode råd - for eksempel blev Ammundsen spurgt hvorfor Miniklub er bedre og sjovere og mere lærerigt end andre børnespil på markedet og anbefalet at vise sin kærlighed til produktet.

Erfaringer fra den virkelige verden

Rune Dittmer fra PressPlay og Asbjørn Søndergaard fra Tactile Entertainment stillede begge op for at dele egne erfaringer - fra den virkelige verden - med branchen.

Ditmer lagde vægt på, at det er nødvendigt at bruge tid sammen  med advokaten i forbindelse med de første kontrakter. Efterhånden lærer man, hvad man skal skal være opmærksom på og bliver mere rutineret.

Kapitalrejsen.dk er der mere information om publisher-aftaler og en video hvor Rune Dittmer  fortæller om hvorfor Press Play ikke underskrev aftalen med en publisher. Og hvorfor de ville have skrevet under i dag.

Fra all-round iværksætter til spilproducent

Asbjørn Søndergaard fra Tactile Entertainement fortalte om egne erfaringer som iværksætter. Fra 2008 arbejdede han primært som konsulent og begyndte langsomt at få små udviklingsopgaver. Virksomheden er fortsat baseret på work-for-hire og første 2 -3 år lave de både spil og websider og flash og alt muligt andet. Langsomt - i takt med opgaverne - er medarbejderfokus blevet flyttet til spil, og første eget spil er Pocket Creatures.

Publisher tager den økonomiske risiko

I forhold til at lave work-for-hire, direkte for publishers er det Søndergaards mantra at alt er til salg - man skal bare være helt  afklaret med, hvad man ønsker at have kontrol over, før man går til en publisher. 

Du skal være villig til og åben overfor forhandling - og hav gerne forskellige muligheder åbne - forhandl med forskellige forklarede Asbørn Søndergaard blandt andet. Publisher tager den økonomiske risiko ved spillet, og vil derfor også forsøge at få en så stor bid af eventulelt overskud som mulig.

Pitchsessions afsluttede dagen

Tre spiludviklere benyttede sig af tilbuddet om at træne deres pitch overfor et kompetent panel, bestående af Charlotte Delran, IO, Anette Nørgaard fra Microsoft, advokat Kim G. Hansen og Maik Brodowski fra GlibHippo.

Dave Mariner fra Funrigger Productions pitchede AppSponser, der er en special reklame-app til spilvirksomheder. Mariner fik ros fra både panel og tilhørere for sin præsentationsteknik, samt forskellige forslag til forbedring af slides.

Vid din businesscase - hvad er potentiale og hvad er planen?

Steffen Kabbelgaard Grønning efterspurgte et advisory board til virksomheden Betadwarf. Han fik ros fra panelet for at starte med at fortælle hvad der pitches. Dette spørgsmål er er helt centralt i enhver pitch - hvad er det panelet skal tage stilling til - hvad er The Ask. Panelet ønskede dog også mere information om produktet fra starten, dets potentiale etc.

"Hvis du vil have folk til at deltage, vis dem businesscase, hvad er potentiale og hvad er planen" var beskeden fra panelet til Grønning.

Der var også gode pointer fra tilhørerne - foreksempel ønsket om at vis video og være bedre til at forklare tilhørerne hvad det er for et spil der bliver pitchet. Vis gameplay og prototype og forklar hvilken platform du ønsker spillet ud på - er det AAA eller iphone?

Lattervækkende spil om døden

Esben Kjær Ravn fra Kong Orange præsenterer spillet Let's dance - et spil om død, der på mange måder minder om det spillet Snake, som mange har spillet på en gammel Nokia telefonen. Med taglinen "and its dead serious" præsenterede Ravn sin idé om et labytintisk spil, med dansende skeletter.

Tilhørerne lo under præsentationen, mens panelet ikke var helt sikre på hvordan de skulle opfatte spillet. Der blev givet råd om at skærpe fokus på forretningen, for eksempel vise video af gameplay og prototype samt forklare hvilken platform spillet skal udgive på.

En kommentarer fra salen lød, at det er svært at præsentere et produkt der er på så tidligt stadie, til gengæld var der generel enighed om at konceptet var rigtig interessant og underholdende. 

Vellykket arrangement

Anna Porse, direktør i Manto sluttede dagen af med at takke alle deltagerne til Growing Games - der var ingen tvivl om, at det havde været en en god og inspirerende dag for alle involverede parter. Der var blevet delt viden og erfaringer og netværket kryds og tværs.

Næste workshop er d. 15 marts 2012, hvor temaet er PR og kommunikation.

 

De deltog
Bandello
Based on Experience
BetaDwarf
Divine APS / Miniclub
Electricbloo
Fiction Works
Full Controll
Funrigger
Gearworks ApS
IO Interactive A/S
Kong Orange
Miles per Hour
Playdead
Press Play Aps
Prozenses
Reto-Moto ApS
Solfisk & Have Aps
Tactile Entertainment ApS
Zaxis

Computerspilzonen
Connect Denmark
DFI
DI -ITEK
Integra
Invest in Denmark
Ixoxi
Manto
Microsoft

Computerspilzonen har sammen med CONNECT Denmark og Konsulenthuset Manto lanceret ”Growing Games” - et skræddersyet, forretningsorienteret udviklingsforløb. Målgruppen er danske spilvirksomheder, der er motiverede for at arbejde strategisk med ledelsen af deres virksomhed og ønsker at bringe den op på et nyt niveau.