Tags:

Growing Games - tilbud til spilvirksomheder

Skrevet af kirstine

Virksomheder i vækst oplever et stigende behov for strategisk ledelse. Rådgivning og kompetenceudvikling er afgørende for succes i computerspilbranchen, da både forretningsmodeller og markedskrav er meget dynamiske.

Computerspilzonen har sammen med CONNECT Denmark og Konsulenthuset Manto lanceret ”Growing Games” -  et skræddersyet, forretningsorienteret udviklingsforløb. Målgruppen er danske spilvirksomheder, der er motiverede for at arbejde strategisk med ledelsen af deres virksomhed og ønsker at bringe den op på et nyt niveau.

Growing Games gennemføres fra september 2011 og er et todelt forløb, der består af otte moduler i form af fælles heldagsworkshops og gå-hjem-møder, som kvalificerer virksomhederne til individuelle sparringsforløb i CONNECT Denmark-regi. Hør Anna Porse, direktør i Manto, fortælle om Growing Games i Harddisken på P1

Modulerne er bygget op omkring temaer, som danske spilvirksomheder har defineret som udfordringer:

Alle dele af forløbet giver adgang til viden, værktøjer og netværk til mentorer og potentielle bestyrelsesmedlemmer og deltagelse er gratis.

Workshop forløb
Hver workshop består af både oplæg og konkret arbejde, altid med udgangspunkt i egen virksomhed, men sammen med de andre deltagere.  Du får vil få masser af feedback fra kompetente tutorer og vejledere.

Pitching session
Hver workshop afsluttes med pitching session, hvor du har mulighed for at pitche foran et panel og få endnu mere feedback.

Tilmelding
Tilmelding foregår ved at kontakte os på growinggames@manto-as.dk. Så sender vi et motivationsskema, som vi vil bede dig udfylde, så vi kan lære dig lidt bedre at kende.
Send skemaet retur til os og så er du tilmeldt.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anna Porse Nielsen på apn@manto-as.dk eller Jens Christian Foged på jenschristian@connectdenmark.com

Spred til dit netværk!
Du er også velkommen til at fortælle om Growing Games til andre i dit netværk – det er gratis at deltage og åbent for alle.