Branchebarometer 2011

2011 er året, hvor der for alvor kommer gang i hjulene i producentbranchen.

Sådan lyder konklusionen på baggrund af Producentforeningens Branchebarometer, hvor direktører for indholdsproducerende virksomheder inden for film, tv og computerspil er blevet spurgt om deres forventninger til 2011 og 2010.

I regnskaberne for 2011 forventer 56 procent af de adspurgte en omsætningsfremgang, mens det kun er 34 procent, der vurderer, at omsætningen steg i 2010. 40 procent vurderer ligefrem, at deres omsætning vil stige med over 10 procent i år.